Henrik Ibsens skrifter

I literaten John Paulsens navn og på hans vegne henvender undertegnede sig herved til det høje departement med ærbødigst andragende om at der af ​de til videnskabsmænds og kunstneres rejser i udlandet bevilgede midler må blive ham tilstået et stipendium stort 1600 (seksten hundrede) kroner, for derved at sætte ham istand til at fortsætte sin uddannelse på den af ham betrådte bane.

John Paulsen er født i Bergen af fattige forældre og står nu i sit 25de år. Han har ikke gennemgået nogen ​lærd skole, men nydt en ​god undervisning, hvorhos han ved selvstudium har tilegnet sig adskillig kundskab i literaturhistorien såvelsom i den inden- og udenlandske skønliteratur; han er derhos temmelig bevandret i de moderne sprog, navnlig i tysk, fransk og engelsk. Indtil for omtrent et år siden havde han en plads på det portugisiske konsulats kontor i Bergen, hvilken han opgav, for ganske og udelukkende at hengive sig til literær virksomhed.

For henimod halvandet år siden udkom på ​ boghandler Mallings forlag hans første bog, en novellesamling, betitlet ​«Skitser af bylivet»; noget senere udgav han på samme forlag en ​digtsamling og endelig til afvigte jul gennem den Gyldendalske boghandel i København en større fortælling «Sjødronningen». Han har derhos skrevet adskillige mindre skuespil, hvoraf ​et par har været opført i Bergen, men intet endnu udkommet i trykken; endelig findes af ham ​i blade og tidsskrifter forskellige korrespondentartikler, rejseskildringer, digte samt kritiske skitser.

​John Paulsen fandt ved sin første offentlige fremtræden en mere end almindelig varm modtagelse såvel hos publikum som i kritiken, og ​denne velvillige og forhåbningsfulde stemning, der hidtil har vedblevet at ledsage ham, må jeg anse for i fuldt mål begrundet.

Ifjor ved disse tider begav han sig til udlandet, for på en længere rejse at søge den uddannelse, der er ham nødvendig. Efter nogle måneders ophold i København begav han sig til Tyskland og tilbragte tiden her i München indtil henimod jul, da han afrejste til Rom, der ifølge bestemmelsen skulde være hans faste opholdssted for et længere tidsrum. Jeg har under flere måneders dagligt samvær med ham havt fuld anledning til at lære ham at kende, ligesom jeg med interesse har sat mig ind i hans literære produktion, og det er min faste overbevisning at ingen af vore yngre literater i højere grad end han fortjener at komme i betragtning ved uddelingen af de her omhandlede stipendier. Hans fremtid som poetisk forfatter vil være afhængig af den anledning, der gives ham til at udvikle og uddanne sine medfødte åndsgaver, og i hans fine og varme digteriske sind, i hans noble natur og i hans rene og i enhver henseende mønsterværdige sæder ligger efter min bedste overbevisning garantier for en betydelig udviklingsmulighed. Jeg vil gentagende fremhæve at han er ubemidlet; hidtil har han bestridt rejseomkostningerne ved sine forfatterhonorarer; men disse vil i længden vise sig utilstrækkelige, og er det allerede nu. Han er derhos ikke stærk af natur; hans ​bryst er svagt, uden dog endnu at være angrebet, og jeg anser det derfor som muligt at et længere ophold i syden kunde for ham i dobbelt betydning være et livsspørgsmål.

Jeg lægger derfor med min varmeste anbefaling denne unge begavede mands fremtid i det høje departements hånd og vover derhos ærbødigst og indtrængende at henstille på at det ansøgte beløb ikke må blive afknappet; ringere beløb vilde give et uforholdsmæssig ringe resultat.

I henhold til ovenstående er det altså at jeg andrager om at der af de til videnskabsmænds og kunstneres rejser i udlandet bevilgede midler må blive tilstået literaten John Paulsen et stipendium på seksten hundrede kroner for at sætte ham istand til under et års ophold i udlandet, navnlig i Rom, at fortsætte sin literære uddannelse.